Billig fragt fra 29 kr. Hurtig levering 1-2 hverdage Sikker betaling med Quickpay Åben 24/7 på info@petty.dk

Fakta om hunde – alt du skal vide inden anskaffelse

Når du tænker på at anskaffe dig et kæledyr, hvad enten du er ene om det eller det er til familien, så gør dig altid nogle overvejelser om:

Hvem skal passe det? hvor meget tid har vi? hvor meget plads har vi? er der allergihensyn? Hvad koster det i anskaffelse? hvad koster det i dagligdagen?  osv.

På min blog vil jeg prøve at komme omkring alle de ting der skal tænkes over, og gøres når man tænker på at anskaffe et kæledyr, – og fremover når man HAR kæledyret.

Denne blog vil udvikle sig og vokse. Jeg håber du finder noget brugbart. God læselyst!

HUNDE

HVILKEN RACE SKAL JEG VÆLGE?

Alle dyrebørn er søde og nuttede, men husk – de vokser til og bliver “voksne” og krævende. Det gælder også når man skal have en hund, – hvalpe er søde og kluntede, men før du køber den, så sæt dig ind i racen, og hvad den kræver. Det er en god ide først at tage stilling til om det skal være en lille eller en stor hund, skal den kunne gå på jagt, være aktiv eller måske ikke så krævende med hensyn til motion. Det er vigtigt at tænke disse tanker, hvis det skal blive en succes at være hund og hundeejer.

F.eks er en Border Collie ikke kæmpe stor, – men den kræver rigtig meget opmærksomhed og beskæftigelse/udfordringer hver dag, ellers bliver den “indebrændt” og finder på noget selv, og det går som regel ud over møbler, dørpaneler eller hvad den nu kan finde på for at beskæftige sig med. Så kan man nemt forfalde til at blive sur på hunden, – men det er jo i virkeligheden ikke dens skyld!. Selvfølgelig handler det også om opdragelse, men hvis den ikke bliver beskæftiget, så kan det nemt gå galt.

I den anden grøft er der f.eks en Berner Sennen, det er en stor hund, – men den kræver ikke så meget motion, hvis du vil gå 10 km så er den glad, vil du gå 1 km så er den også glad, – den vil bare gerne være der hvor du er. Den kan godt lide udfordringer (den gider dog ikke løbe efter pinde og den slags – den vil glo på dig som om den siger “hent den selv”), men den elsker hvis du f.eks smider godbidder ud over græsset, og den skal snuse dem op.

Men dette bare for at illustrere, at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen, at jo større hund jo mere arbejde/motion.

Derfor er det vigtigt at udvælge nogle racer man syns det kunne være, og så sætte sig ind i de racers behov osv., og så finde den hund der passer bedst til en og det man kan tilbyde den.

NÅR DU ER UDE OG SE PÅ HVALP

Når du har fundet ud af hvilken race det skal være, er det næste at finde frem til hvor der er hvalpe til salg. Det kan man gøre på forskellig måde, man kan google det eller man kan f.eks kontakte Dansk Kennelklub og efterspørge hvalpelister. Man kan aldrig garantere at hunden ikke bliver syg eller får en skavank, men hvis man køber hvalp hos en opdrætter, kan man også få overblik over hvalpens ophav, og se om der hos forældrene eller deres forældre osv. er problemer med f.eks hofteledsdysplasi. På hvalpelisterne står der også disse informationer om forældre og deres forældre. For at få hvalpe registreret med stamtavle, skal hvalpens forældre have været til hundeudstillinger hvor de skal være godkendt efter forskellige krav f.eks.: aftegninger, størrelse, eksteriør, stå pænt, gå pænt (på indøvet måde så de fremstår korrekt i stilling) osv osv. På den måde bliver de kåret via forskellige udstillinger, for at få “stemplet” som godkendt avlshund. En stambogsført hvalp er din garanti for, at der ikke er indavl, og at forældrenes udseende osv. stemmer overens med hvordan racen skal se ud. En anden god ting at undersøge når du har pejlet dig ind på hvilken race du ønsker, er at kontakte dyrlægen og forhøre dig, om der er særlige “problemer” med racen. Som eksempel kan jeg nævne, at Berner Sennen har haft problemer med kræft, og de blev ikke så gamle. Det problem er avlerne via et stort avlsarbejde, ved at avle sig ud af. Berner Sennen er ikke en meget udbredt race, og for at få nyt blod til bruger mange avlere at rejse udenlands både for at få udstillet deres hunde, men også for at få parret tæverne for hele tiden at få nye friske gener ind, bl.a for at komme fri af f.eks kræft. Det koster på kontoen, og det er også derfor at “ægte” hunde koster en del mere end et såkaldt “gadekryds”, men det er også din sikkerhed for at det skulle være en god og sund hvalp. Dermed vil jeg ikke sige, at gadekryds er dårlige hunde, på absolut ingen måde!! jeg har selv haft gadekryds og være vældig glad for dem,- men der er også eksempler på at der opstår sygdomme i form af dårlige hofter, dårligt temperament osv. fordi man i mange tilfælde ikke har viden om hvalpenes ophav. Men hvis man falder for et “gadekryds” mener jeg bestemt ikke, at man skal være bange for at købe den, absolut ikke.

Der er mange der siger/mener, at gadekryds er mere robuste osv. end ægte hunde. Jeg mener ikke der er forskel – jeg snakkede på et tidspunkt med en dyrlæge om det, og han sagde at forskellen på gadekryds og ægte hunde er bl.a, at når du køber en ægte hund, er alt registreret, og rigtig mange vælger at få hunden røntgenfotograferet når den er omkring et år for hofteledsdysplasi osv., og dermed kan man lave statistikker. Der er ikke ret mange, faktisk få med gadekryds der vælger at få deres hund undersøgt. Så på den måde kan man ikke sammenligne, for de uægte hunde kan sagtens gå rundt med en lidt dårlig score på hofterøntgen, uden det nogensinde bliver registreret, – og der falder dommen og statistikken jo altså hos de ægte hunde. En anden ting er, at køber du en ægte hund, ved du rimelig sikkert hvordan den er i temperamant osv. Det ved du også nogenlunde hvis du ved hvilke hunde den uægte hvalp har som forældre, eller hvis dyrlægen kan konstatere dette hvis man ikke ved det. Jeg ville aldrig fravælge en uægte hund, bare fordi den var uægte – men kun hvis den havde en race i sig, som jeg af en eller anden grund har valgt fra – det kan være fordi det er en race der kræver meget motion e.a. Igen – det er en god ide at beslutte sig for, hvad det er man ønsker sig af sin hund og hvad det er man kan tilbyde.

Endeliger det også vigtigt at beslutte om du ønsker en tæve eller en han. Hanner er oftest større end tæverne, det er ikke fordi det er dårligt eller en ulempe, men bare noget man lige skal vide. Når man lufter en hanhund skal man også være indstillet på lidt flere stop fordi han skal lette ben, – han skal markere og afsætte duft. En ting kan dog godt være lidt en udfordring, for hanner kan lugte en tæve i løbetid på laaang afstand, – og så vil han gerne afsted. Så et højt hegn er at anbefale (højt i forhold til racen). Endvidere må man også ofte forberede sig på, at en dejlig rolig tur i skoven, pludselig kan udvikle sig til en scene, hvor du står og kalder og kalder, – og hunden løber og løber…….. der er simpelthen løbsk tæve i luften, – hjerne og ører er slået fra. Selvfølgelig handler det også om god opdragelse og kontrol over sin hund, – men nu siger jeg det bare…… det er en oplevelse mange står med. Det er instink.

NÅR DU FÅR HVALPEN HJEM

Inden du henter hvalpen, er det en god ide at have anskaffet sig nogle grundlæggende ting: foderskål, vandskål, halsbånd (det har de ofte på fra sælger), line, foder (spørg sælger hvad den får der, og køb helst det samme), en hundekurv eller tæppe der er dens sted, og vælg det sted i boligen, der skal være hundens plads. Når man kommer hjem med hvalpen, vil den højst sandsynligt være ked af det i nogle dage, – pive og være urolig. Det er ikke nemt at være en lille hvalp der bliver taget væk fra sin mor og evt. søskende, men det går over når den har fundet sig til rette, og finder ud af at det er trygt og godt. Nogen bruger at lægge sig på en madras på gulvet ved siden af der hvor hvalpen skal ligge, de første par dage så den ligesom lærer at den skal ligge der, men den er ikke alene. Andre tager hvalpens kurv eller tæppe med ind ved siden af sengen et par dage. Man må gøre som man finder bedst. Men når hvalpen er faldet til i hjemmet, og er bekendt med sin nye seng, så skal den jo nødvendigvis lære at ligge alene om natten – med mindre man gerne vil have den i sengen, værelset eller soveværelset. Man skal bare lige have for øje hvor stor den hvalp man har købt, bliver som voksen. Hvalpen vænner sig oftest ret hurtigt til sine nye omgivelser. Husk  – hvalpe er som spædbørn, de sover meget den første tid, og de skal have fred når de sover. Har man børn i huset er det en god ide at lære dem, at når hvalpen/hunden går hen på sin plads og lægger sig, så skal man lade den være, der har den “helle” og ved den kan gå derhen når den gerne vil have fred.

RENLIGHEDSTRÆNING

Når man skal lære sin hvalp at blive renlig, er det en god ide at tage hvalpen ud lige når den har sovet og når den har leget, for så skal den helt sikkert tisse. Imens den tuller rundt kan man f.eks. sige “du skal tisse” “du skal tisse” og sige det med korte mellemrum, indtil den sætter sig, når den så har tisset roser du den til skyerne. Hunde generelt elsker ros, – de elsker at “behage” sin herre, og hvalpen vil inden længe kæde ordene “du skal tisse” og rosen sammen med det den gør. Ud over når hvalpen lige har sovet og leget, så hold øje med den, og hvis den pludselig sætter sig for at tisse på gulvet, så sig “nej” eller “stop” (bare det altid er det samme), tag den og bær den udenfor, sig “du skal tisse” – og når den sætter sig, roser du. Det er selvfølgelig ikke et must at sige den skal tisse, – det er bare fordi det giver den en mulighed for at kæde ord og handling sammen. Men det går alligevel. hvis hvalpen har tisset på gulvet, og du ikke ved hvornår det er sket, nytter det IKKE at skænde på hvalpen, den forstår på ingen måde hvad den har gjort, når den ser slukøret og skyldbetynget ud, er det ikke fordi den ved den har tisset på gulvet, det er fordi den kan høre på din stemme, at du ikke er glad. Dermed behøver jeg næppe heller at nævne, at det gammelkendte råd med at køre hvalpens snude ned i det den nu har efterladt på gulvet IKKE har nogen gavnlig virkning, hvalpen forstår på ingen måde hvad du mener, men vil føle det som et overgreb.  Det kræver en tidsinvestering og noget opmærksomhed at hjælpe hvalpen at forstå hvor toilettet er, men er man på dupperne og roser i rigelige mængder, fanger hvalpen hurtigt meningen. Bare husk, ligesom med små børn kan de ikke holde sig så længe, så det kan også være en god ide lige at tage hvalpen ud en gang i løbet af natten.

SOCIALISERING

Det er ubeskrivelig vigtigt at din hvalp bliver socialiseret, – at blive socialiseret vil sige, at lære at kunne begå sig sammen med andre hunde, og kunne forstå “hundesprog” og adfærd, ligesom vi mennesker fra børn lærer at begå os sammen med andre mennesker.

Når din hvalp er faldet til i hjemmet, er blevet vant til og tryg ved jer og hjemmet, er det tid at komme ud af hjemmets 4 vægge, og “ud i verden”. Tag din hvalp med ud hvor den vil møde andre hunde, og tag den med ud og gå steder hvor den vil møde mennesker der syns at “nåå hvor er den sød, må vi hilse”. Hvis du bor et sted hvor der er en såkaldt “hundeskov” eller et sted hvor hundefolk mødes og hvor deres hunde kan lege, og have et frirum, så opsøg det. Lad din hvalp hilse på, og få lov at rende rundt med de andre hunde. Det er en meget vigtig læring for din hvalp, – det er muligt at nogle af de ældre hunde vil “markere sig” eller knurre af din hvalp, men vær ikke urolig, -hold øje, men tag ikke straks din hvalp til dig. De andre hunde er blot igang med at lære din hvalp hvordan den skal begå sig, ligesom når mennesker lærer deres børn, hvordan de skal opføre sig blandt andre. En hvalp er jo helt “ren og uskyldig”, og buser bare på og har en opfattelse af at livet er skønt, og alle syns selvfølgelig den er sød og nuttet. Men når den kommer sammen med andre hunde, så gælder der regler for adfærd og hieraki, og det skal hvalpen lære. Hunde der ikke bliver socialiseret, er ofte hunde der opfører sig aggressivt, nervøst, frygtsomt eller nervøst når man kommer ud steder hvor der er andre hunde, for de har ikke lært hundesproget.

Når du tager din hvalp med ud blandt andre lidt ældre hunde, vil du ofte opleve at den smider sig på ryggen med poterne i vejret, eller trykker sig ned på maven og gør sig flad. Det er ikke fordi den er bange, men fordi den signalerer “okay, jeg er lille og overgir mig, jeg skal lige lære det”, og når hvalpen gør det, (hvilket også kan ses hos ældre hunde, hvis de vil vise at de overgir sig, og erkender de er den anden hund overlegen”), – vil man oftest se, at den ældre hund accepterer hvalpen overgir sig, a la okay den har lært det, vi leger videre. Det kan ikke understreges nok, at denne socialisering er vigtig for din hvalp.

En anden ting der er vigtig for din hvalp er, at lære at gå tur i snor med dig, uden den omfatter verden som fuld af mennesker der kun er sat på jorden for at beundre og klappe den. Selvfølgelig er en hvalp sød og man vil altid gerne klappe den, men en hvalp bliver større, og man må lære den at gå i snor på f.eks gågaden (som er et godt sted for denne øvelse), uden den nødvendigvis skal trække hen til alle mennesker i hengivenhed, og søgen på opmærksomhed. Det er på den ene side en god øvelse, og rigtig hyggeligt at mennesker gerne vil hilse på, og osgå en vigtig træning i at gøre hvalpen tillidsfuld, – men på den anden side er det også en god ide nogen gange at kunne sige til de folk man møder, – “vi træner i at kunne gå i line uden at hilse på, og dermed gå forbi” det forstår rigtig mange mennesker. Her behøver man jo ikke at øve det når man møder børn, – men f.eks uvælge sig voksne mennesker som kommer gående alene, – det er meget nemt at få dem til at fange meningen med det man gør, – rigtig mange mennesker har selv haft eller har hund, og ved hvad det går ud på.

ALENE HJEMME

Langt de fleste tager nogle fridage i forbindelse med de får hvalpen hjem. Det er en rigtig god ide. Hvis du har mulighed for at holde en uges ferie, eller måske lidt mere, så er der lagt op til en rigtig god start for hund og ejer. Det at være alene hjemme er noget hvalpen skal lære, husk på den har inden den kom til dig været sammen med sin mor, evt. søskende samt dem fra kennelen/familien hvor den er født. Når hvalpen skal lære at være alene, så start med at gå udenfor bare 5 min. hvor du lukker døren, og hvalpen er alene, og kom så “hjem” igen. Øg det over et par dage, nogle gange om dagen. Det er en god ide at have nogle ritualer knyttet til det der skal ske. Det kan f.eks være en god ide at øve det med alene hjemme når hvalpen er ved at være træt, få den hen i sin kurv/seng giv den en godbid og sig f.eks “pas på huset”, og så går du. Det er ikke fordi hunden forstår hvad du siger, men den vil kæde handlingen sammen med ordene og det du gør, og ved at når du gør og siger sådan, så skal den være alene. Det med at hunden ikke forstår hvad vi siger, men kæder handlinger sammen med hvad der skal ske, kan jeg give et eksempel på: når jeg skal nogen steder, kommer hun og sætter sig på sin pude/seng som står i bryggerset, hun sidder forventningsfuldt og kigger, – tager jeg de sko frem og den jakke som jeg plejer at have på når vi skal i skoven eller gå tur, så reagerer hun med det samme, så ved hun allerede hvad der skal ske og flyver hen til døren……. UDEN jeg har sagt et ord. Tager jeg derimod en anden jakke frem, som er til alm. dagligdag, så kigger hun forventningsfuldt men bliver på sin pude, – det KUNNE jo være hun skulle med, hvilket kan forekomme, hvis jeg så siger “pas på huset” så lægger hun sig med det samme, sukker højlydt som om hun tænker “igen”, og så får hun sin godbid. Hvis jeg derimod siger, “kom” – så flyver hun hen til døren, og får en god overraskelse.

Når din hvalp/teenage-hund er alene hjemme, er det en god ide at give den noget at beskæftige sig med (andet end familiens sko osv. som jeg vil anbefale at sætte væk i starten), – det kan være en bold, evt. en med godbidder i, eller en pivedyr, plysdyr eller hvad I nu har til den, for hvis den keder sig så har den noget “lovligt” at bide i, – der kommer også et tidspunkt hvor tænderne klør, og så har den behov for at bide i noget. Igen – ligesom med renlighedstræning, – det nytter ikke noget at skælde hvalpen ud når du kommer hjem og den har bidt en sko el. andet i stykker. Hvalpen har ingen anelse om hvad du mener, – hvis den ser slukøret og brødbetynget ud, er  det KUN fordi den kan høre på dig du ikke er tilfreds, men den kan ikke kæde det sammen med en handling den har gjort for måske 5 min. siden. Hvis hvalpen/teenagehunden tager noget den ikke må, når du er hjemme og ser det, så sig f.eks “nej” eller “stop”, og står hunden med det i munden, så sig “aflever” eller “slip”, og når den så slipper, roser du, – så vil den finde ud af efterhånden at der er noget den ikke må tage. Igen – ordene “nej” eller “stop” vil den kæde sammen med “stop handlingen”, og det er en rigtig god ide at bruge det samme ord hver gange, ikke lange sætninger, det forstår den alligevel ikke, men et enkelt ord. Hvis du f.eks siger til din hund: “nåå lille Perle, nu skal du rigtig nok få noget rigtig dejlig mad”, – så vil hunden reagere med glæde og gå til madskålen. Men den forstår ikke alle de ord, – det den hører er “mad” som den kæder sammen med at nu er det spisetid. Hvis du prøver bare at sige ordet “mad” så reagerer den på samme måde. Men selvfølgelig er det hyggeligt at snakke med sin hund, – det er bare for at illustrere, at hunden altså ikke forstår lange forklaringer, – og når du skal til at opdrage din hvalp/unghund, er enkelte ord en rigtig god ide!

Eksempel: vores hund har lært at ordet “nej” betyder “stop handlingen”, så forleden da jeg var i skoven (og hun havde lige været i bad få dage forinden), og hun faldt over et dejligt vandhul (syns hun ihvertfald), fòr hun ned til vandet og var på vej derud, – men jeg kunne godt se at det var et skov vandhul, sort og mudret så jeg råbte “nej” og kaldte “Karla”, og straks vendte hun om, og kom til mig – og indkasserede en godbid. Det er en fornøjelse at komme omkring med sin hund, når hun lystrer og gør det med glæde – sikkert fordi hun ser en godbid for sig! – men også fordi hun elsker at få ros, og kan høre jeg er glad.

Ligesom vores børn kan være kede af det i starten når vi skal aflevere dem i vuggestuen, kan hvalpen også i starten være ked af det og “græde” og pive. Men det går over, hvis den er luftet og leget med inden du går hjemmefra, vil den hurtigt lægge sig til at sove, – og finde et mønster så du behøver ikke bekymre dig en panderynke til. Iøvrigt kan man altid kun blive glad når man kommer hjem til sin hund, for hunde skelner ikke mellem om der er gået en time eller 6 timer – man bliver modtaget på den samme overstrømmende måde hver gang.

OPDRAGELSE OG LEDERSKAB

Der er som regel èn i familien der ligesom bliver hundens flokleder, – hunde er et flokdyr, og i naturen vil der altid være en der styrer flokken, og det er altid den hund der fremstår som den stærkeste. Sådan vil det også være i familien. Når man skal have en hvalp, er det en god ide at blive enige om, hvem der skal være hundens “leder”, altså den der fylder madskålen, står for den primære opdragelse, hundetræning osv. men hunden vil oftest se èn som leder, så I kan lige så godt udvælge en af jer til det job. Jeg vil stærkt anbefale at gå til hundetræning med hvalpen, – både for socialiseringens skyld, for gode råd og vejledning af netop den hunderace I har købt, for der er jo stor forskel på hundes temperament og hvad hundens forcer er, men også for at lære hvordan man bedst “spiller” sammen med sin hund. Når man træner og opdrager sin hvalp/hund er det vigtigt at inddrage resten af familien, så de bruger samme kommandoer osv. som hunden lærer af “lederen”. Det nytter ikke at lederen går til hundetræning og bruger en del tid på at lære hvalpen forskellige ting, f.eks. kommandoen “plads”  – hvis resten af familien vælger at sige: “Fido, gå pænt”, det er et must for succes, at der er en rød tråd.

Når man træner sin hvalp, er det godt hvis man er en god “skuespiller” forstået sådan, at man skal ikke genere sig for at gi den gas med høje, lyse rosende toner og ord. Når hvalpen kommer når man kalder når man er ude og gå tur, uagtet der er nogen der kan høre det, så må man diske op med store roser a la: Nååå hvor er du dygtiiiiiig i lyse høje toner. Hvalpen bliver glad, den kan høre du er glad og lykken er gjort. Igen, hvalpen/hunden hører lyden i dine ord: høje lyse toner er glæde, dybe let hårde toner = du er ikke glad med dens performance, og den er ikke glad. Så når din hvalp/hund gør noget galt, f.eks løber med sutskoen, er det ikke en succes at skælde med ordet: “fyyyyy” – for den hører det ikke som skæld ud, – måske vil den tro I skal lege, for orden “fyyyyy” er for lyst i tonen. Hvis du prøver med et dybt “Føøøjjjj” så opfatter den at den ikke er populær. Dog er min oplevelse, at et kort, bestemt “nej”, virker ganske fantastisk.

Jeg vil anbefale at gå til hundetræning, hvor der er andre hunde, og en uddannet hundetræner. Dels fordi det er godt for socialiseringen af din hvalp men også fordi det er virkelig godt at få gode råd af en der ved en masse om hunde og de forskellige racer og deres temperamenter, – men også fordi det er rigtig godt at træne hvor der er andre hunde, så hunden bliver vant til at skulle høre efter selvom der er andre spændende hunde, så opnår man at hvis man f.eks går tur i skoven og der er andre hunde, – så kan du kalde din hund til dig ved behov. Det er virkelig en tilfredsstillelse, – det kan jo være man gerne vil videre før de andre hundeejere, og så er det skønt at kunne kalde på sin hund og gå videre.

ADFÆRD

Man kan sige, at hundens adfærd er det den automatisk gør fordi den er en hund: løber rundt, snuser rundt, bider i ting, graver, gør`, letter ben osv osv. altså ting den ville gøre hvis den fik lov at gøre hvad den ville. Som hundeejer har du nok en ide om, hvordan din hund skal være og hvad den må og ikke må, og hvis du skal lære den, den adfærd er det vigtigt at begynde fra lille hvalp. Når du skal opdrage din hvalp er den sikreste vej til succes for både hunden og dig, at det er sjovt at lære. Det vil sige ros og belønning frem for skænd og straf, hvilket hunden ikke forstår. Hunden vil elske at behage dig, så den vil altid søge at gøre det du vil have den til, for at høre dig glad og få en belønning. På den måde kan du “korrigere” lidt på dens adfærd.

Socialisering vil jeg nævne igen, som en vigtig faktor til en god og sund adfærd hos din hund, som en vigtig måde at lære hvordan den skal opføre sig blandt andre hunde.

Får din Hund ikke lært ordentlig adfærd, og god opdragelse kan det udvikle sig til et stort problem, fordi du ikke har kontrol over hunden. Hvis man f.eks har en hund der: gør meget, gør af mennesker du møder, gør af hunde den møder, ikke kommer når du kalder, stikker af, knurrer af andre hunde, napper osv osv, sådan en hund bliver til irritation for både ejer og omgivelserne, og oftest vil man konkludere, “hvor er den irriterende” e.a., – men det ER jo ikke hundens skyld, – den kan jo ikke opdrage sig selv!

ADFÆRD – “LÆS” DIN HUNDS SIGNALER

Du går en tur i skoven med hvalpen/hunden, og I møder en anden hund. De løber hen til hinanden, og ret hurtigt lægger din hund sig ned på ryggen. Det gør den for at signalere “jeg underkaster mig, jeg vil dig ikke noget dårligt”, – så er hierakiet sat på plads, og oftest vil de finde ud af at lege.

Når hunden har halen mellem benene, er den bange. Når hunden logrer med halen, er den helt sikkert glad, – men hvis halen står lidt stift op og logrer tøvende føler hunden sig truet, og er opmæksom.

Når ørerne stritter fremad udviser hunden styrke og selvtillid, derimod – peger ørerne bagud er det som med halen mellem benene, – den er bange.

Hunden rejser hårene på ryggen og fører hovedet fremover så hoved og ryg næsten er vandret, føler hunden sig truet og opmærksom, det kan f.eks være den møder en anden hund den ikke kender og er usikker på, eller den kan gå tur med dig, og I møder f.eks et par mennesker den føler sig usikker på, og den passer på dig.

En usikker hund går i knæ (sænker bagkroppen) og prøver at gøre sig meget lille, hvis den er bange vil den også kigge væk. En meget selvsikker hund derimod vil prøve at gøre sig så stor som muligt ved at gøre sig så stor som muligt fortil, løfte hovedet højt, klar til evt. kamp om at dominere. Disse to slags adfærd har ikke noget med størrelsen på hunden at gøre, en lille hund kan sagtens dominere en større hund, – en lille hund kan have en selvtillid så stor som en elefant, og det kan sagtens virke for den.

Blottede tænder og et stift blik i øjnene viser en aggressiv hund, hvorimod nedadgående mundvige og den kigger væk, er en bange hund. Imellem disse to er der flere udtryk, men disse to er yderstillingerne.

Hundens lyde: høj og lys gøen når den er glad (du kommer hjem), dyb vred gøen når noget ikke er ok, f.eks advarsel hvis der kommer nogen til huset. Knurren – hunden advarer. Piben – kan være opmærksomhedssøgen, den har det skidt, den vil ud e.a., vær i det hele taget opmærksom på din hund.

Hunde med smerter, kan jo ikke sig til dig den har ondt. Den har forskellige måder at vise dig det på, det kan f.eks være den piver eller bliver mere aggressiv eller vil måske ikke rigtig noget (det vil vi jo heller ikke hvis vi har ondt). En anden måde er også at den gemmer sig, lægger sig under en busk eller lignende.

Hunden er træt, og går hen på sin plads og lægger sig. Er der børn i familien er det en rigtig god ide at lære dem at går hunden hen på sin plads, skal de lade den være. Så vil den have fred. Hvis de alligevel går derhen, vil hunden oftest ikke gøre noget, den er bare ikke respekteret. Men – det kan også være den markerer sig og napper – ikke nødvendigvis bider, men siger fra. Det er selvfølgelig ikke så godt, – hunde må under ingen omstændigheder bide/nappe, – men omvendt må man også lære børnene at respektere at hunden i det mindste har ET sted den har lov at “stemple” ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *