Billig fragt fra 29 kr. Hurtig levering 1-2 hverdage Sikker betaling med Quickpay Åben 24/7 på info@petty.dk

Fakta om katte – alt du skal vide inden anskaffelse

En kat er ikke bare en kat, der findes – ligesom for hunde – mange forskellige racer, med forskelligt temperament osv. Inden du anskaffer en kat, er det en rigtig god ide at finde ud af, hvilken race og hvilket køn du vil have, samt sætte dig ind i: hvad kræver det af plads? skal det være en udendørs eller indendørs kat? hvem skal passe den? hvad kræver det af udstyr? osv.
Jeg vil på min blog prøve at beskrive hvad der skal til når man har en kat, hvad det kræver af dig og af udstyr, kattes adfærd, sociale liv osv.

HVILKEN RACE SKAL JEG VÆLGE

Her vil jeg give en kort overordnet viden om de mest populære katteracer.

  • Persisk kat: Rolig, kærlig og loyal  hygge-nusse kat, meget selskabelig. Flot langpelset kat fra hoved til hale, – og pelsen kræver meget pleje! Man skal være indstillet på at børste og pleje pels hver dag!! da pelsen ellers vil filtre og blive til store filterkager, som vil skulle klippes af. En Perserkat vejer mellem 3-6 kg udvokset.
  • Maine Coon: En stor katterace (hunner 4,5-7 kg, hanner 6-8 kg, og ikke unormalt ml. 10-12 kg), en race der er lige så god og kærlig som den er stor, er meget hengiven og vil gerne være med i alting, ligesom en hund. Denne race holder af selskab, gerne en artsfælle eller en hund. Selvom den er blid og kærlig, vil den ikke hænge over dig hele tiden, men gerne opholde sig lige i nærheden, og holde øje med hvad du laver og om den skal komme og være med. Pelsen er middellang og kræver pleje i form af børstning minimum en gang om ugen. Da den er usædvanlig tillidsfuld, skal man være opmærksom på den hvis den er udekat, da den nemt kan blive stjålet fordi den har tillid til alle.
  • Exotic kat: Robust firskåret kat med kort meget tæt pels (dog ikke så kort som korthårskatte). Pelsen kræver pleje, – gerne en frisering/børstning mod hårene for at lufte den tætte underpels. Temperamentet er mildt og den er meget social, en god familiekat – god til børn. Den kan have mange farver og øjnenes farve matcher pelsens. Denne race trives lige godt som inde/ude kat.
  • Siamesisk kat: Denne kat er kendt for at være “meget talende”, og den lader dig ikke i tvivl om, hvis der er et behov den ønsker opfyldt, så den må siges at være en meget krævende kat. Til gengæld vil du få en meget hengiven ven i den. Siameseren er ikke glad for at være alene hvorfor det er en god ide at anskaffe sig to. Til gengæld er der nærmest ingen pelspleje, da pelsen er meget kort og skinnende, – så den nærmest bare skal “tørres over” med en klud. En voksen Siameser vejer ca. 2,5-4,5 kg, men katte på 2 kg er ikke unormalt.
  • The Abyssiniani: En meget elegant kat, med kort fin tætliggende pels der kan være mange farver, men mest i de varme toner. Denne race skal man ikke vælge hvis man ønsker en pyntekat, der sidder stille, for det gør den ikke. Den er meget “snakkende” og aktiv, og udforsker gerne alt, men samtidig er den også meget kontaktsøgende…. lige indtil den ikke gider mere, hvilket kan ske fra det ene øjeblik til det andet, hvis noget andet fanger dens interesse. Abyssinianien kræver meget plads, den er sjov og meget aktiv, med denne race kommer du ikke til at kede dig. Den trives bedst hvis den har selskab af en anden kat. Dette er en let kat, en han vejer ca. 2,5 – 3,5 kg, hunnen lidt mindre.
  • Huskatten: En huskat er det man, hvis det var en hund, ville kalde et “gadekryds”. Hvis begge forældre kendes, kan man dermed nogenlunde danne sig et indtryk af hvordan killingen vil blive, men hvis ikke, så må man evt. få lov at besøge killingerne et par gange, så man kan se deres udvikling og hvordan de opfører sig (fremme i skoene, eller gemmer sig). Det siges huskatte kan være lidt mere robuste, men man kan ikke som sådan give garantier for den enkelte killing. Huskatte er bestemt gode katte, det vigtige er at de er ordentligt socialiseret. Vil man dog have en bestemt personlighed hos sin kat, må det anbefales at finde en racekat, der opfylder de ønsker. Huskattes vægt kan svinge men ligger ofte imellem 4-6 kg.

NÅR DU ER UDE OG SE PÅ KILLING

Når du har valgt hvilken race du vil have som passer til dig, og du har fundet en opdrætter, er det en god ide at besøge stedet et par gange. Det er meget vigtigt at give sig tid til lige at studere de vilkår killingerne vokser op under: opholder de sig i et skur, i en indhegning hvor de ikke kommer ud af eller er de inde i huset hvor de er sammen med mennesker – helst forskellige. Kattes socialisering er meget kort og ligger fra de er 4-16 uger, og da de først bliver taget fra moderen når de er 12 uger, ligger socialiseringen meget hos opdrætteren. Får man en killing der ikke er ordentligt socialiseret, er det meget svært at rette op på – om muligt! Stude`r killingerne og vælg en killing i kuldet der “er fremme i skoene”, det kan være fristende at falde for den lille nervøse eller tilbageholdende killing, fordi man får ondt af den, – men det er en dårlig ide.

HUSK, en killing SKAL være 12 uger før du får den hjem, en killing der er taget for tidligt fra moderen, kan få problemer med: socialisering, renlighed og tryghed.

NÅR KILLINGEN KOMMER HJEM

Det er en god ide at have killingen i et mindre rum eller aflukket areal med mad, vand og kattebakke indtil den er faldet til og er tryg, får killingen et for stort område bliver den stresset. Når killingen er faldet til ro kan det stille og roligt få mere plads lidt ad gangen. Når killingen kan færdes i flere rum, anbefales det at mad og vand stilles i et andet rum end kattebakken. Vil man gerne have en kat der kan gå ind og ud, anbefales det med en killing at vente med at lade den kunne gå ud til den er omkring 6 mdr., – så skulle dens orienteringsevne være udviklet. Har man fået en voksen kat, anbefales det at vente i ca. 3 uger så den ved hvor den bor og kender lugtene osv.

Af udstyr bør man anskaffe: mad/vandskål, kattebakke, sovehule/seng (katte elsker at putte), kattelegetøj og kradsetræ/tæppe som er et must så katten kan hvæsse kløer samt afmærke sit teritorium med sine mærker og dufte (når katte hvæsser klør ude i naturen, er det det instink dels for at slide kløerne, men også for at afmærke sit territorium, – for at katten ikke skal gøre det på møblerne inde, er et kradsetræ uundværligt)

RENLIGHEDSTRÆNING

I det rum hvor killingen opholder sig når den er kommet hjem, vil den hurtigt gå i kattebakken (den kender den sikkert allerede fra opdrætteren), – men katte er meget renlige og foretrækker at kunne dække deres ekskrementer til, og derfor vil det være naturligt for killingen at gå i kattebakken, og da den adfærd ligger så dybt i katte er det nemt at gøre katte renlige. Netop fordi katte er så renlige er det vigtigt at sørge for at fjerne efterladenskaber med små mellemrum, og helt at efterfylde med kattegrus og helt at skifte det med rimelige  mellemrum.

SOCIALISERING

En killings socialisering ligger i forskellige faser:

  • 2-7 uger, grundlæggende sociale færdigheder gennem leg med mor og søskende. Lærer at aggere i forhold til når andre katte hvæser, eller lægger ørerne tilbage m.m., det er også i denne periode den har nemmest ved at lære at blive tryg ved mennesker, hunde eller andre dyr. I denne periode lærer den også at holde sig selv ren, gå på kattebakken og at afsætte dufte ved kradsemærker for at markere sig. Når killingen er 8 uger gammel, skal den grundlæggende socialisering gerne være på plads.
  • 8-12 uger, killingen udvikler socialiseringen ved at lære i større grad at begå sig og lære “kattesprog”, den lærer at hvis den river en anden, kan den blive revet igen – og det er derfor vigtigt at den ved leg med sin mor og søskende kan udvikle disse færdigheder og lære at begå sig. Killinger der bliver taget fra deres mor før 12-ugers alderen får derfor store problemer socialt, – også i forhold til mennesker, da de ikke har fuldent “skolen”, og det kan have den uheldige konsekvens at killingen ikke har lært når det er nok, og gå for sig selv, – men istedet vil rive eller bide. Det ender ofte i at katten bliver aflivet, – og det er jo synd, for det er jo ikke deres skyld.
  • 13 uger og frem…… efter hjemkomsten er det din opgave at sørge for resten af socialiseringen, så den kan blive en tryg afbalanceret kat. Det er vigtigt killingen stifter bekendtskab med ting I gør i hjemmet: rengøring, gulvvask, støvsugning så den vænner sig til lydene, og lad den endelig snuse med så den lærer det at kende. Ønsker man en indekat er det vigtigt at der kommer besøg der hilser på killingen, tager den op osv, også evt. hunde (der er vant til katte), eller andre voksne katte, så killingen lærer at forholde sig til andre. Hvis killingen/katten kun er vant til dig, kan det blive vanskeligt at få den til dyrlæge eller få den passet. Af samme grund er det vigtigt at lære katten at blive transporteret, så den er tryg ved det, hvis du f.eks skal til dyrlæge med den.

ALENE HJEMME

Det er vigtigt at lære killingen at være alene hjemme. Du behøver ikke forlade hjemmet hvis det er ubelejligt, det kan gøres ved at lukke den ind på et værelse med de nødvendige ting: vandskål, madskål, kattebakke, sovepude/hule samt noget legetøj den kender og kan lide. Start med at lade den være alene lidt ad gangen, og trap så tiden op. Hvis du forlader hjemmet, behøver du ikke lukke den inde på et værelse. Uanset hvad du vælger, gælder det om at trappe tiden op, så katten vænner sig til, at du nogen gange går.

PROBLEMER MED AT VÆRE ALENE HJEMME

Hvis katten føler sig utryg vil det ofte give sig udtryk i at den besørger indendørs, – et sted der dufter godt og trygt af dig, f.eks i din seng, sofaen eller et sted. Husk på, det er helt uhensigtsmæssigt at straffe katten når du kommer hjem, – selvom det selvfølgelig ikke er så lækkert, så ved  katten ikke den har gjort noget forkert, – den har gjort det fordi den var bange. En kat der er tryg ved at være hjemme, gøre ikke sådan noget. En reaktion fra en utryg kat når du kommer hjem, kan være at den spurter rundt i hjemmet i høj aktivitet, og i nogle tilfælde kan det hænde at den ufrivilligt kommer til at besørge, – hvorfor den reagerer såden er svært at sige, – men det kan være for at tiltrække sig din opmærksomhed.

OPDRAGELSE OG LEDERSKAB

Man kan godt opdrage sin kat, selvom mange mener man ikke kan, men en ting er helt sikkert, man skal ikke bruge skæld ud når katten gør noget man ikke vil have. Hvis man skælder ud, vil katten ikke forbinde det med den gør noget forkert, men med ubehag og frygt og vil derfor som oftest blot lukke helt af overfor hævede stemmer. Gør katten noget uhensigtsmæssigt, så ignorer den i stedet, – alt hvad katte gør, gør den for at få opmærksomhed. Spinder, gnider sig op af dit ben, lægger sig op ad dig osv. Hvis den f.eks lægger sig op ad dig i sofaen, og du ikke ønsker den skal gøre det, så ignorer den…. eller tag den f.eks og sæt den ind i et andet værelse i få minutter. Derved opnår den ikke det den ville, og efter nogle gange vil den lade være, for det “gir” ikke noget. Gør den derimod noget du GERNE vil have, belønning belønning belønning – så vil den med glæde gøre sådan fremover. En anden god ting er, at give katten andre muligheder, end det forkerte valg. Har katten således besørget på gulvet, – så sørg for at kattebakken altid er ren og indbydende, – katte er meget renlige, og en uren kattebakke, kan få katten til at vælge den fra. Hvæsser katten klør i møblerne, – sørg for den har et kradsetræ og andre muligheder for  at kradse.

Hvis katten har tisset på gulvet eller andre steder – kør ALDRIG dens snude rundt i det, den forstår på ingen måde sammenhængen, – men føler det som et overgreb, og bliver angst. Din kat knytter sig til dig, og den vil søge dit selskab, – det er dig der giver den mad og du er dermed en slags leder for den.

ADFÆRD

Katte er jægere, og dette instinkt ligger dybt i dem. Alt hvad der bevæger sig, er et potientielt bytte: dine fingre der klimprer på gulvet, en snor med en legemus, en bold, en gren ja hvad som helst vil den gerne øve sit jagtinstinkt på. Katte har lynhurtige reflekser, – nødvendigt når den i et splitsekund skal fange en mus.

Katte er ikke flokdyr, men kan godt befinde sig sammen med/være sociale med andre katte, men de knytter sig ikke til andre katte. Dvs. – katte jæger alene, og holder sig ofte for sig selv, men kan sagtens leve sammen med andre katte og dele territorium, og tamme katte der bliver fodret har nemmere ved at tolerere hinanden, da der er mad nok. Hvis du har katte boende sammen, er det en forudsætning de er neutraliserede, så de ikke skal slås om deres territorium.

ADFÆRD – LÆS KATTENS SIGNALER

Når katte hilser på hinanden gør det det ved at køre/gnide hovederne mod hinanden. Står din kat på bagbenene når den hilser på dig, er det fordi den vil prøve at nå dit hoved for at hilse, så hvis du bukker dig ned, vil den køre/gnide sit hoved mod dit. Dette gør den kun ved mennesker den er tryg ved!

Når en kat spinder er det ofte fordi den er veltilfreds, – men det behøver ikke altid være sådan. En angst kat eller en kat med smerter, f.eks en fødende hunkat, vil ofte spinde. vil også ofte spinde, og i sådanne tilfælde vil kattens spinden når mennesket nærmer sig, være dens måde at signalere på, at den er klar til at modtage hjælp.

Når katte hvæser eller knurrer prøver den at fortælle, at man skal holde sig væk, og det bør man altid respektere.

Når katte jæger og præsenterer byttet (f.eks en fugl eller mus) hjemme på gulvet, er det helt almindelig adfærd, – en slags introduktion for killingerne, men den kan også gøre det selvom den ikke har killinger. Det er oftest hunkatten der tager fangsten med hjem, men hankatte kan også finde på det. Skæld ikke ud på katten, det er naturlig adfærd!

Når katten dækker sine efterladenskaber til er det ikke et tegn på renlighed. Det handler om hieraki – den/de underlegne katte dækker sine efterladenskaber til for at nedtone sin tilstedeværelse. Den dominerende kat dækker det ikke til. Har du en indekat vil den dække det til i kattegruset, da den ser dig som den dominerende. Har man mere end to katte, vil der i flokken være 1-2 katte der ikke dækker til.

Katten hvæsser klør dels for at slide sine klør, men også for at afmærke territorium, hvilket er en meget vigtig adfærd for katten. Når den hvæsser klør afsætter den et duftspor fra kirtler under poterne. Selvom du har en indekat vil den hvæsse klør, da dette instinkt er så stærkt og ønsker du ikke den skal bruge møblerne eller dørkarmene bør du give den alternativer i form af kradsetræ og kradsetæpper.

Når katte spiser græs er det (ligesom for hunde) for at få renset ud i maven ved at fremprovokere opkast (for f.eks hårboller). Har du en indekat bør du derfor give den kattegræs, da det er en naturlig adfærd og et behov for katten.

Når katten ælter med poterne er det tegn på veltilfredshed, – det kan være når katten ligger hos dig og bliver kælet. Da den var killing æltede den moderen for at få mælken til at løbe til. Når den voksne kat ælter, er det fordi den ser ejeren som en slags mor, og hvis den ælter bliver den kælet.

Når katte sutter på puder eller f.eks sin ejers tøj, er det oftest katte der er taget for tidligt fra moderen. Denne adfærd vil oftest vare resten af dens liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *